Forsiden    Endegrejet    Grejet    Tips & Tricks    Gallerier    Blog   Video    Links     Kontakt

 

Gennemløbere

 

Mønpirken 12 gram - min første gennemløber

Jeg er en begejstret fan af gennemløbere, og gennemløbsprincippet har da også vundet terræn de senere år, især på Sjællands østvendte kyster. Men gennemløberen har også en del modstandere, og argumentet fra modstanderne er ganske fornuftigt, for de har helt ret når de påstår, at det er mere besværligt at skifte agn. Når man som jeg fisker med 0,43 nylon som slagline, så bliver det aldrig hurtigt at skifte fra et blink til et andet, men det betyder nu ikke så meget for mig.

Den store fordel ved gennemløberen er, at den glider op ad linen når fisken springer ud af vandet i sine forsøg på at ryste krogen krogen af. Når blinket glider op ad linen undgår man, at blinkets vægt svækker krogholdet, og mange fiskere på Stevns bruger ganske tunge agn, ofte op til 25-30 gram.

Min allerførste gennemløber ser du på billedet herover, og det er den originale Møn-pirk, som jeg købte hos Sport Dres i midten af 80´erne. Den var oprindelig i farven sølv/grøn og den vejer 12 gram.

En garvet Møn-fisker har givet fortalt mig dette om Møn-pirken:

Den originale Møn-pirk er ca. 35 år gammel, og de lokale fiskede altid med den i helt rød eller helt grøn. I 1988 fangede Hans Evald en double på 6,8 og 5,8 kilo på en ørreddag i april måned, afholdt af Møns Sportsfiskerforening. Den originale Møn-pirk vejede mellem 12 og 15 gram.

Sømmet i en 21 grams version og i en 16 grams version

Når det handler om gennemløbere til kystfiskeri efter havørred vil de fleste nok sige - Sømmet!! Og det er da også det nærmeste man kommer en universalagn til imitaion af tobis og andre småfisk.

Det oprindelige Søms ophavsmand er Henry Hansen fra Amager, og man må sige, at han virkelig har frembragt et hit blandt kystfiskere. Ikke bare gennemløbstilhængere, for Sømmet laves også som fastmonteret. De viste 2 Søm er de modeller jeg anvender i dag, en 21 grams version og en 16 grams version, og det er faktisk alt hvad der behøves.

Henry Hansen har også frembragt en anden agn, som langt de fleste brugere af gennemløbsblink kender, nemlig Fladbukken, som er et bredt og meget velkastende blink, der mest af alt imiterer en sild. De helt store havørreder kaldes også "sildeædere", og er der noget Fladbukken kan, så er det at fange store havørreder. Fladbukken laves i flere modeller og vægte fra 15-40 gram.

Henry Hansen legendariske Fladbukke i forskellige varianter

Henry har siden modificeret sin Fladbuk, idet "klumpen" bagtil er blevet lidt tykkere, hvilket har forbedret kasteevne yderligere. Henry har valgt at kalde denne modificerede Fladbuk for Skruen.

Henry Hansens "Skruen" i 4 forskellige størrelser.

Møn er nok et af de steder, hvor der gennem tiden er udviklet flest gennemløbere til det tungere kystfiskeri efter havørred. En af de gennemløbere der er udviklet af en lokal Mønbo, Bent, er Sillingen i en gennemløbsversion, der blev til i 1996. "Møn Bents" Silling blev senere fejlagtigt kendt som Kong Hans.

 

Møn Bents Silling på 26 gram - som efterfølgende fejlagtigt blev døbt Kong Hans.

Også i nyere tid er der udviklet nye modeller af gennemløbere af lokale på Møn. En af disse gennemløbere er Hugormen, udviklet i 2005 af Per Sørensen fra Stege. Der er tale om en virkelig gennemtænkt agn, og i designet er der lagt vægt på de 3 mest essentielle egenskaber for et blink, nemlig kasteegenskaber, bevægelsesmønster og bæreevne. Trods sin forholdsvis unge alder har Hugormen hurtigt fået sin faste tilhængere blandt en større skare af kystfiskere, hvilket da også kan aflæses i fangstrapporterne på for eksempel Fangster.dk.

Hugormen fremstilles i 18, 22, 26 og 32 gram, den kaster som en raket, og dens bevægelser får stangspidsen til at vibrere så man virkelig får fornemmelsen af, at agnen arbejder effektivt derude. Den store bæreflade gør, at agnen går højt i vandet og kan indspinnes i langsomt tempo, hvilket gør den til et oplagt valg til vinterfiskeriet.

Per Sørensen har ultimo 2009 valgt at sælge konceptet Hugormen til OG Paint, som dermed har rettighederne til at fremstille og sælge Hugormen.

OGP Hugorm

Som beskrevet i foregående afsnit så Hugormen dagens lys på Møn, og der er da også udviklet ganske mange forskellige gennemløbere på den ø i tidens løb. Det har utvivlsomt noget med det gode fiskeri på Møn at gøre, og mange af blinkene er formentlig udviklet på en tid, hvor det primært var de lokale der dyrkede kystfiskeriet intensivt, i modsætning til i dag, hvor antallet af tilrejsende fiskere til Møn er steget ganske betragteligt.

En af de lokalt fremstillede gennemløbere med nogle år på bagen er Sillingen. Der er gennem tiden fremstillet flere forskellige udgaver af Sillingen, både som fastmonterede og som gennemløbere. Ophavsmanden til den oprindelige Silling er Bent, kaldet "Møn Bent" - som omtalt ovenfor.

Jeg har personligt 2 udgaver af Sillingen, en gennemløber på 22 gram, og en ditto på 27 gram. Sidstnævnte kan sagtens minde lidt om Fladbukken, men kasteegenskaberne er ikke helt så gode, for den kan have en tendens til at flakse lidt i kastet, hvilket der dog kan kompenseres for ved et lidt længere nedhæng inden kast. Udgaven i 22 gram kaster problemfrit grundet sin kompakte udførelse, og den har en lokkende gang i vandet med bevægelser fra side til side.

Sillingen i 22 gram og 27 gram

Michael, med kælenavnet "Stryger", er en anden innovativ Mønbo når det gælder udvikling og tilpasning af gennemløbere i den tunge ende af skalaen. En gennemløber med det for et blink så sære navn V6 Kæledæggen, så dagens lys i 2005, og er en videreudvikling af den oprindelige Kæledægge, der også bliver lavet i en V8 og en V12 udgave. Efter at have testfisket V12 udgaven et stykke tid, har jeg lært at sætte pris på dens egenskaber. Den har en fortykning på den bageste tredjedel, hvilket sikrer nogle gode kasteegenskaber. Samtidig er den bred, hvilket gør at den kan fiskes højt og langsomt, og grundet udformningen er bevægelsesmønsteret meget markant og harmonisk fra side til side, og den imiterer småfisk perfekt. V6 og V8 laves i 23-30 gram mens V12 udgaven laves i vægte fra 16-20 gram.

V6  Kæledæggen i 23 grams versionen

Michael har senere suppleret udvalget med S-Kæledæggen, en gennemløber der som navnet antyder har et s-formet svaj. Den kaster godt og bevæger sig mindst lige så godt, men den har en stor bæreflade og svajet gør den mindre egnet når der er kraftig strøm, det er er i hvert fald min erfaring.

S-kæledæggen i en 23 grams version

Superflyer er navnet på en gennemløber, som Michael har videreudviklet fra en gennemløber, hvis ophavsmand også er Mønbo. Michael gav den en V-formet fortykning på den bageste tredjedel, hvilket både forbedrede kasteegenskaberne og bevægelsesmønsteret. Michael fortrækker agn med kastevægte over 25 gram, så Superflyer fremstilles i 25-27 gram. Superflyer imiterer selvfølgelig en sild, for det er jo hovednæringskilden for de store sildeædende havørreder ud for Møns smukke kyststrækninger.

 

Superflyer 25 gram i rå og umalet udgave

Hugormens ophavsmand, Per Sørensen, har også lavet en anden gennemløber, Snogen. Den kan bedst beskrives som et Søm med køl, men den hvælver indad på bagsiden, hvilket giver en forøget bæreevne.

Det er ikke tilfældigt, at denne gennemløber har fået sit navn, for den bugter sig gennem vandet som en snog, og det mærkes tydeligt i stangspidsen hvordan den arbejder. Denne gennemløber er ifølge sin ophavsmand ikke helt nem at støbe, så man skal ikke forvente at den bliver sat i masseproduktion.

Som et fremgår af billedet herunder, så er Pers bemaling af sine blink meget indbydende og med en flot finish.

Snogen 22 gram

Sidste Møn-gennemløber jeg foreløbig kan fremvise er Kanonen, og den har i de seneste ca. 5 år vundet en plads i mange grejæsker rundt omkring, og enkelte svorne tilhængere bruger aldrig andet. Den er oprindeligt udviklet som en gennemløber der er helt lige, men den er efterfølgende blevet bukket i S-form, og det har givet den en meget lokkende gang, uden at det dog er gået ud over kasteegenskaberne.

Kanonen i en mindre udgave på ca. 20 gram

Bornholmerpilen er et forholdsvis nyt blink med kun et par år på bagen. Den er udviklet Ole Gregersen, OG Paint, kendt for sin fantastisk flotte bemaling af mange af de kystblink vi ser hos grejhandleren i dag. Selv om Bornholmerpilen ikke har været på arenaen så længe, så er den alligevel blevet en velkendt og meget benyttet kystagn for mange kystfiskere på Stevns, Møn, Falster og selvfølgelig Bornholm.

På grund af vægtfordelingen er kasteegenskaberne helt i top, og Bornholmerpilen skærer nemt gennem en hård modvind. Gangen i vandet er meget lokkende, og efter lanceringen af den brede udgave er bæreevnen blevet yderligere forbedret, og det er således muligt at spinne den langsommere ind end den almindelige Bornholmerpil.

Noget der der fortjener særlig omtale er bemalingen, som Ole Gregersen er kendt for. Det er virkelig kvalitet og finish på meget højt plan, og det er uden diskussion markedets flotteste.

Jeg har valgt at vise den brede udgave af Bornholmerpilen nedenfor.

Bornholmerpilen classic 20 gram sølv, samt Bornholmerpilen Brede i 15 og 22 gram, ligeledes i sølv.

Fra anden endegrejstosset medfisker fik jeg en lille fræk gennemløber der bærer navnet ADK. Her er historien der følger med denne gennemløber:

Ophavsmand: Anders Dahl, bosat i Trelleborg i Sverige.

ADK så første gang dagens lys i 2005, da Anders skulle bruge en gennemløber som supplement til sine fastmonterede Snaps-blink. Efter nogle mere eller mindre mislykkede forsøg bankede han en dag ADK´eren ud af støbeformen.

Det første indtryk man helt naturligt får af ADK er, hvor langt den faktisk kaster, hvilket må tilskrives den kompakte form og en god vægtfordeling. Det næste indtryk er bevægelsesmønsteret, som jeg tillægger meget stor værdi i mit fiskeri. ADK bevæger sig som ingen anden gennemløber jeg hidtil har stiftet bekendtskab med. Dens bevægelser minder mest af alt om en lille fisk, der meget målrettet svømmer mod sit bestemmelsessted med korte og destinkte svømmebevægelser fra side til side, og det unikke ved den er, at den tilsyneladende holder sig på ret køl uden at tumle rundt, som man ofte ser det med mange gennemløbere.

ADK imiterer ikke noget som helst, men det betyder nu heller ikke så meget, for den vil efter min overbevisning kunne få selv den mest træge havørred helt op på spidsen af finnerne.

Anders har sin egen blog, som virkelig er et besøg værd. Klik på billedet herunder for at besøge bloggen.

ADK gennemløberen fra dansk/svenske Anders Dahl

Missilet er navnet på en gennemløber, som jeg fik i min besiddelse for nylig. Den kan til forveksling godt ligne et Søm, og den er faktisk skabt af et langt Søm, der er blevet kortet ned. Ophavsmanden er Ole Harpsøe fra Næstved.

Missilet kaster rigtig godt, og den imiterer en tobis ganske godt med sine regelmæssige udslag fra side til side, og fordi den har en stor bæreflade går den højt i vandet. Denne gennemløber er nærmest selvskrevet til fiskeriet i de lyse sommernætter, hvor der ofte er store stimer af tobis under land.

Missilet i en rå og umalet udgave

Trutta gennemløberen er nok mest kendt og benyttet blandt Put & Take folket, men den kan sandelig også sagtens fange fisk på kysten. Mange kan ikke lide at gå med det tunge grej, men foretrækker i stedet at gå og nusse lidt med de lette agn i badekarret eller på de lavvandede kyster. Jeg gør det faktisk selv en gang imellem.

Til dette fiskeri er Trutta et oplagt valg hvis man sværger til gennemløbsprincippet, for udvalget af små gennemløbere er i forvejen begrænset. Trutta fås i de viste 5 varianter i vægtklasserne 6, 8, 10, 12 og 15 gram.

De viste Trutta´er er venligst doneret af fa. Dan-Tackel i Sverige.

Forskellige modeller af Trutta gennemløberen, som er blevet et hit i P & T søerne, men den har også sine tilhænger på kysten.

For ikke så længe siden fik jeg en ny gennemløber til afprøvning, en "Svendsen Special Edition" på 19 gram, udviklet af Jan Svendsen, Rødovre. Jeg har kun prøvet dette blink en enkelt gang, og kan da i den forbindelse oplyse, at blinket både kaster og bevæger sig rigtig godt. Formen er meget lig det originale Imitator blink, dog er oversiden mere rund, og blinket hvælver markant indad på bagsiden. Blinket imiterer hundestejler og småsild, og det vil utvivlsomt være effektivt når fiskene er fokuseret på mindre fødeemner.

Jeg vil lade Jan selv beskrive sit blink:

Blinket er fremkommet gennem en kraftig modificering og videreudvikling af et blink, der tilfældigt kom mig i hænde. "Masteren" som ' Svendsen Special Edition ' er udviklet over, har aldrig været udbudt i kommerciel henseende, og bliver det heller ikke - faktisk har blinket kun haft et par ejere gennem tiden.

Det oprindelige blink var, efter min mening, ikke særlig brugbar til kystfiskeri, men det bar et vist potientiale til at blive en rigtig god kystagn. Det krævede dog en del arbejde at opnå dette, da "Masteren" ikke var speciel nem at arbejde videre ud fra. Den videre modificering lå bl.a. i tilslibning - tilpasning - vægtforøgelse - vægtfordeling osv. Der er i videreudviklingen lagt vægt på egenskaber som, kasteegenskaber, bevægelsesmønster og bæreevne. Dette er efter min egen mening opnået til UG. Det endelige resultat, som det umiddelbart ser ud idag, blev et gennemløbsblink der absolut har indfriet ønsket om en ny, god og brugbar kystagn.

' Svendsen Special Edition ' bliver lanceret gennem TMF-Endegrej og fås i vægtene 14 og 19 gr. Endvidere er det hensigten, at der på et senere tidspunkt kommer en lidt længere udgave på ca. 25 gr.

En 19 grams udgave af blinket ses på billedet herunder.

Svendsen Special Edition 19 gram

Jeg har netop søsat 2 nye gennemløbere - altså nye for mig, for jeg har ikke prøvet dem før. De er begge lidt "Fladbuk-lignende" i formen, og således gode til at imitere sild og småfisk. Den første hedder sjovt nok "Silden" og er lavet af Søren Larsen, "Sundbus" woblerens ophavsmand. "Silden" kaster helt formidabelt og en har vrikkende gang fra side til side under indspinning med moderat hastighed.

Den næste er "Stevnspilen", udviklet og produceret at TMF. De 2 gennemløbere ligner hinanden lidt i formen, men "Stevnspilen" har en lidt mere markant "klump" på den bageste tredjedel. Udformningen giver gode kasteegenskaber, og bevægelsesmønsteret er meget lig "Silden".

Søren Larsens "Silden" øverst, samt "Stevnspilen" fra TMF Endegrej

Den berømte UL-bølge skyllede ind over de danske kystfiskeri i starten af 80´erne, og det var netop på det tidspunkt at jeg for alvor startede min kystfiskerkarriere. Endegrejet kunne ikke blive småt nok, og jeg fik de første år købt rigtig mange små blink i vægte omkring 5-8 gram. Siden er UL-fiskeriet gledet noget i baggrunden, til fordel for det lidt mere gængse kystgrej med 8-10 fods stænger der magter kastevægte på 10-40 gram. Dermed er det ikke sagt, at UL-fiskeri ikke fortsat har sin berettigelse, for det har det skam. Det er på visse tidspunkter og på specifikke pladser ganske effektivt, og jeg dyrker stadig UL eller letspin som nogen også kalder det. Jeg gør det primært om vinteren, på lavvandede pladser, hvor det kolde vand hurtigt opvarmes af solens stråler, men også i diverse badekar, hvor man ofte kan træffe fisken meget tæt på land. Her er fiskeriet med små lette agn second to none.

De 2 bittesmå gennemløbere på billedet herunder er lavet at folkene bag TMF, og den øverste Fladbuk-agtige gennemløber vejer kun 9 gram. Den nederste er imidlertid et lille kunstværk i sig selv, og vejer sølle 4 gram. Her er der virkelig tale om UL-blink, og selv om den nederste gennemløber nok mest er lavet som en spøg, så er den helt sikkert en dræber under de rette forhold.

UL gennemløbere fra TMF

Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at lave den gennemløber færdig, som jeg har gået og filet og slebet på ad flere omgange gennem de sidste 2 år. Det er en gennemløber med køl, og jeg synes at navnet "Stevnskølen" lå lige til højrebenet. Den er 9 cm lang, svagt afrundet på oversiden og helt plan på undersiden. På grund af vægtfordelingen kaster den fantastisk godt, og gangen i vandet er lokkende og naturtro, når jeg nu selv skal sige det.

 

Fornøjelsen ved at fremstille sit eget endegrej kan ikke undervurderes. Her Stevnskølen på en blank havørredside

Så har jeg fået fisket lidt med "Stevnskølen" og som det ses på billederne herunder, så har den også fanget fisk. Jeg har også fået positive tilbagemeldinger fra en af mine "testfiskere" som allerede nu har taget adskillige fisk på "Stevnskølen", hvoraf den største er på 4,3 kilo, mens der er taget adskillige mellem 2 og 3 kilo. Jeg får løbende meldinger om flere fangster på "Stevnskølen", hvilket jo er glædeligt og en stor tilfredsstillelse når nu man har brugt megen tid på udviklingen. Desværre mistede en fisker en stor fisk under fiskeri på Falsters østkyst, og fiskeren anslår fisken til at have vejet over 10 kilo, så "Stevnskølen" kan åbenbart også lokke de større fisk til hug.

2,7 kilos blankfisk taget på Stevnskølen en eftermiddag i november 2009

Fuldfed og meget stærk blankfisk på 2,5 kilo som huggede hårdt og kontant på Stevnskølen en aften i april.

Jeg har været heldig at få nogle nye gennemløbere fra Møn, udviklet af Palle og Hilmer. De har ikke fået et navn endnu, og jeg har desværre heller ikke haft tid til at prøve dem, men som det ses herunder er det nogle Fladbuklignende sager med en køl på den ene side. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de både kaster og bevæger sig godt.

Palle og Hilmers seneste frembringelser i 3 forskellige størrelser. Kølen giver blinket en mere stabil bane i kastet

Jeg har netop fået nogle nye gennemløbere ind ad døren, og den første er "Snurrebassen" skabt af Ole Gregersen, OG Paint. Bemalingen er som altid fantastisk flot, og jeg er orienteret om, at Ole har brugt meget lang tid på at udvikle en ny lak, som ikke hæmmer UV-bemalingen på blinkene. Det skulle være lykkedes nu, og blinkene fremstår da også matte i overfladen, i modsætning til tidligere hvor slutlakeringen var klarlak i blank finish. "Snurrebassen" er, som det fremgår af billederne herunder, flad på den forreste 2/3 del, mens den har en "klump" på den bageste 3. del. Det giver selvfølgelig nogle gode kasteegenskaber, alene på grund af vægtfordelingen, men den helt store fordel ved "Snurrebassen" er, at den ved spinstop roterer om sin egen akse mens den daler mod bunden, hvilket efter sigende skulle få de blanke helt op på det yderste af finnerne. "Snurrebassen" har været omtalt i et af de seneste numre af Fisk og Fri, hvor interesserede kan læse mere om denne nye gennemløber.

Jeg fik heldigvis mulighed for at prøve "Snurrebassen" på en kort eftermiddagstur i nordenvind og høj sol, ikke de bedste odds og et vejr jeg normalt ikke har den store fidus til. Nu er der som bekendt ingen regler uden undtagelser, og således heller ikke denne dag. Mit valg til dagens fiskeri faldt på "Snurrebassen no. 3", hvor 3-tallet dækker over vægten på 17 gram. Farvekombinationen er purple/hvid med blå ryg og rød røv - iøvrigt tilsat glimmer. Hvis ikke den kombination skulle kunne provokere en træg efterårsørred, så er der vist intet der kan. Jeg nåede da også kun at tage 5 kast før en fin letfarvet hunfisk huggede hårdt og kontant. Senere var der igen bud efter "Snurrebassen", denne gang var det en større fisk der dovent fulgte efter blinket helt ind til stangspidsen. Jeg kvitterede med et spinstop, og minsandten om ikke fisken samlede agnen op fra bunden og herefter skulle der blot et let opstramning til, så krogede fisken sig selv. Det var en godt farvet hanfisk på ca. 3,5 kilo med veludviklet kæbekrog. Fisken blev forsigtigt afkroget i vandet og genudsat.

Med andre ord - "Snurrebassen" er godkendt, den i hvert fald kan lure træge efterårsfisk, og det er jo ikke så ringe endda.

Snurrebassen nr. 2, 3 og 4 i forsølvede udgaver, samt en nr. 2 i kobber. Læg mærke til patineringen på kobbermodellen.

1,8 kilos efterårsfisk på "Snurrebassen no. 3"

3,5 kilos (anslået) farvet hanfisk med en velvoksen "håndklædekrog" på underkæben. Læg mærke til den perfekte krogning, S-61´eren sidder solidt i "saksen".

Som noget nyt, i hvert fald her på siden, er der 2 gennemløbere fra TMF, nemlig Missilet og Ormen. De har været på markedet et stykke tid, og jeg har da set på Fangster.dk, at begge gennemløbere har fanget fisk. Missilet er en helt speciel gennemløber, med en udformning jeg ikke har set tidligere. Den er nemlig helt cylindrisk, med en fortykkelse på den bageste tredjedel. Udformingen må bestemt betyde nogle gode kasteegenskaber, men jeg må med skam erkende, at jeg endnu ikke har prøvet disse gennemløbere grundet manglende tid (og i skrivende stund et tiltagende isdække ved kysten).

TMF Missilet

TMF Ormen

* * *

Efter at have udviklet Stevnskølen i 2009 har jeg længe følt et behov for, at have en mindre udgave af denne i mit sortiment. Det skyldes, at jeg på visse tider af året, primært efterår/vinter, ynder at gå med mine 8-fods stænger og lidt lettere endegrej. Det er bare sjovere at fange fisken på let grej, og derfor har jeg nu lavet en "Stevnskøl light", som støbes i hvidmetal og vejer 14-15 gram, alt efter hvilken legering jeg anvender. Stevnskølen opfylder alle de krav, som jeg personligt stiller til en gennemløber, herunder særligt form, bevægelse og kasteegenskaber, så jeg er faktisk godt tilfreds med resultatet. Det kommende efterår vil vise, hvorvidt fiskene også er enige.

Stevnskølen 22 gram og Stevnskølen light 14 gram

Drengene bag TMF Endegrej har været i tænkeboks, og har udviklet en ny gennemløber med det underlige, og dog så passende navn - Klonen. Den ligner nemlig mest af alt også en kloning mellem.....ja, jeg har ikke noget bud på det. Det er en meget kompakt sag, og den kunne godt ligne noget, der ved et uheld var blevet klemt i en dør. Når man får "Klonen" spændt for stangen, så er det første man opdager, at den kaster rigtig godt og dermed langt. Flugten gennem luften er stabil, ikke noget med flaksen og roteren, heller ikke når man virkelig spænder stangen op og trækker igennem. Det lidt aparte udseende på denne gennemløber kunne godt tyde på et meget anderledes bevægelsesmønster, men det er faktisk ikke tilfældet. "Klonen" bevæger sig nogenlunde på samme måde som et Søm, men på grund af det kompakte design er bærefladen ikke så stor, hvilket igen bevirker, at "Klonen" ved moderat indspinningshastighed går ca. 20 cm under overfladen. Den er således mindre egnet til de meget lavandede pladser og badekarrene.

Klonen fra TMF i en grundmalet 16 grams udgave

Ligesom "Klonen" er den lille UL-gennemløber "Luffe" en nyskabelse fra TMF, og når jeg skriver lille, så mener jeg det virkelig. Billedet taler for sig selv, i hvert fald hvad angår størrelsesforholdet, og vægten er kun 3,72 gram for denne lille gennemløber med køl på den ene side. Jeg har endnu ikke prøvet den, for jeg har faktisk ikke stænger, som kan håndtere så lille et blink. Men det er i hvert fald en oplagt agn for UL-freaks med hang til gennemløb.

En ægte UL-gennemløber på 3,72 gram

 Søren Larsen fra København (nærmere omtalt under Kystwoblere), har udviklet et hav af gennemløbere gennem adskillige år. En af de nyere modeller bærer det lidt skæve navn "Himlens Mund", og Søren er selv meget tilfreds med den.

Jeg har haft lejlighed til et prøve et enkelt eksemplar af denne gennemløber, og jeg kan på den baggrund godt forstå Sørens tilfredshed, den er absolut velbegrundet. "Himlens Mund" kaster formidabelt, og den har en fræk og lokkende gang, som nok skal formå at lure nogle sølvblanke. Lad det være sagt med det samme, i lighed med andre gør-det-selv folk, så sælger Søren ikke af sit endegrej, ligesom han heller ikke forærer noget væk, og hovedårsagen til dette er, at der foregår en systematisk kopiering af hjemmegjorte blink, som efterfølgende sælges kommercielt. Det er dødærgerligt at udvikle noget, for derefter se det blive udnyttet af andre, som efterfølgende tjener penge på noget de ikke har ophavsretten til, og det vil Søren gerne undgå.

Det er synd og skam at det er blevet sådan, for Søren er et rigtig godt eksempel på den kreativitet, der findes rundt omkring i det ganske land. Mange af de frembringelser der gøres forbliver således små hemmeligheder blandt nogle få.

Søren Larsens nyskabelse - gennemløberen "Himlens Mund", her i en 20 grams udgave

* * *

Forsølvede blink

Stevnskølen 22 gram og Stevnskølen light i 14 gram i forsølvede udgaver

Et at de store samtaleemner blandt kystfiskerne i sidste halvdel af 2010 var forsølvede blink. Sølv som overflade på vore blink er ikke nogen ny opfindelse, idet mange formentlig kan huske ABU´s legendariske Toby blink, der i 70´erne og 80´erne var betrukket med ægte sølv. Jeg havde selv et par eksemplarer, og det helt særlige ved dem var, at overfladen fremstod fløjlsagtig uden det sædvanlige blanke sølvskær. Fange fisk kunne de også.

Der har været skrevet en del om UV-farver, især i trollingverdenen, hvor man længe har eksperimenteret med UV-reflektion. Som jeg har været inde på andetsteds her på siden, så har jeg en meget pragmatisk tilgang til spørgsmålet om farver, og jeg har egentlig aldrig haft grund til at foretrække en bestemt farve på mine agn fremfor en anden. Det er så også en sandhed med visse modifikationer, for af en eller anden grund har jeg mest brugt umalede blink.

Men ét er diskussionen og teorierne om farverne og deres mulige indvirkning på fiskens huginstinkt, et andet er målbare fakta, som enhver med et minimum af logisk sans vil være i stand til at forholde sig til. Jeg har i særlig grad savnet fakta i diskussionen om farver - og det gør jeg stadig, for de målbare fakta ligger ikke farverne men derimod i blinkets evne til at reflektere ultraviolet lys - herefter kaldet UV lys.

Det er her sølvet kommer ind i billedet, idet sølv er det metal, som reflekterer mest lys. Emnet behandles gennemgående i en artikel i 2010 decembernummeret af Fisk og Fri, så jeg skal undlade at gå dybere ned i fysikken. Flere fiskere kan give konkrete eksempler på, at forsølvede blink har gjort hele forskellen under aktivt fiskeri på kysten, og sammenholdt med de målbare fakta, så er der måske noget om det.

Med hjælp fra Ole Gregersen, OG Paint, som i dag fremstiller kystklassikere som bl.a. Bornholmerpilen og Snurrebassen, fik jeg forsølvet en håndfuld af Stevnskølen. I forbindelse hermed lavede vi en sammenligning mellem 3 forskellige overfladebehandlinger af Stevnskølen. Disse blev lagt under en lampe med det såkaldte blacklight, som er en UV lampe, og de enkelte overfladebehandlingers evne til at reflektere UV lys blev herefter individuelt målt med en speciel lysmåler.

Resultaterne af testen kan ses herunder - se teksten til hvert enkelt billede:

1. måling blev foretaget på 3 blink, som er grundet og malet med automaling, og derefter lakeret med klarlak med UV-filter.

2. måling blev foretaget på 3 umalede blink, støbt i hvidmetal. Her mere end fordobles reflektionsevnen.

3. måling er udført på 3 forsølvede blink, og resultatet er overraskende, idet der igen er tale om næsten en fordobling af reflektionsevnen.

Denne test er noget en pragmatiker som jeg kan forholde sig til, og hertil kan man så tilføje de erfaringer man har gjort sig bland trollingfolket og til dels også blandt kystfiskere, selvom forsølvede blink endnu er en "nyhed" her i starten af 2011. Nyhed er sat i anførselstegn, for som allerede nævnt er forsølvede blink anvendt med succes for mere end 30 år siden af bl.a. ABU. En yderligere fordel ved de forsølvede blink er, at overfladen bliver ualmindelig slidstærk, idet sølvet er påført ved elektrolyse.

Jeg glæder mig til at afprøve mine forsølvede Stevnskøle i den kommen sæson, og forhåbentlig kan jeg senere på året dele ud af mine erfaringer med disse forsølvede blink. Den opmærksomme læser vil sikkert bemærke, at de umalede blinks evne til at reflektere UV lys var mere end dobbelt så god som de malede. Så hvis man tror på og anerkender UV-reflektion som udslagsgivende eller i det mindste en væsentlig faktor for stimulering af fiskens huginstinkt, så er umalede blink klart at foretrække fremfor de malede, såfremt man ikke vil tage skridtet fuldt ud og anvende forsølvede blink.

Nu skal man nok ikke tro, at sølvet er nøglen til fantastiske fangster, men sølvet har en målbar effekt, og det er da værd at tage med i sine overvejelser i det fremtidige fiskeri, og det er helt sikkert, at vi i den kommende tid vil se forskellige varianter af forsølvede blink i handlen.

* * *

Gennemløberen "Snuden" udviklet af Mads Kilde

For nogle få måneder siden fik jeg en henvendelse fra Mads Kilde, der er en af de mange, som eksperimenterer med at lave sit eget endegrej ude i de små hjem. Mads har gennem et års tid udviklet en 15 grams gennemløber med det lidt spøjse navn "Snuden".

Ideen til "Snuden" opstod, fordi Mads lige stod og manglede et lille højtgående blink, der i foråret kunne fiskes henover det lavvandede områder. Kriteriet for udformningen var således et højtgående blink med en livlig lokkende gang, kombineret med gode kasteegenskaber.

Jeg fik tilsendt et par eksemplarer, og har haft et af dem med på kysten, som det ses herover. Efter at have prøvet denne gennemløber kan jeg konstatere, at Mads har nået sit mål i forhold til de kriterier han havde opstillet ved projektets start. "Snuden" kaster fremragende, og gangen er livlig og vrikkende fra side til side, sommetider roterende om egen akse, alt efter indspinningshastighed. Bevægelsesmønsteret er optimalt ved moderat indspinning, og ved spinstop daler den mod bunden mens den vrikker fra side til side.

"Snuden" og dens tilblivelse er et meget godt eksempel på, hvordan hjemmelavede blink opstår, nemlig fordi fiskeren lige står og mangler et stykke endegrej, hvis egenskaber man måske ikke lige har fundet i butikkerne.

* * *

"Silling" 20 gram lavet af Ole Gregersen, OG Paint

 Jeg er stor tilhænger af gennemløbere med den rette profil, eller skal vi kalde det den rette silhouet. De fleste af havørredens byttedyr markant tykkere fortil end bagtil, og det er min klare opfattelse, at man ligeså godt kan tilstræbe at bibeholde den form når man laver blink. Det velkendte blink Sillingen, oprindeligt skabt af "Møn Bent", er lavet i et utal af variationer, både tykke og tynde og korte og lange, og nogle af varianterne er senere dukket op med andre navne, bl.a. Simulator. I starten var mange af blinkene forsynet med tråd eller borede huller, men idag er det gennemløberne der dominerer.

Varianten herover er modificeret af Ole Gregersen, OG Paint, og den er blandt andet blevet tilført lidt mere tykkelse bagtil for at forbedre kasteegenskaberne. Det er en meget svær gennemløber at støbe, da den forreste halvdel er meget tynd i godset, og det sker derfor ofte, at tråden "slår igennem", men spartling til følge.

Men grundet gennemløberens naturtro silhouet, de gode kastegenskaber og et harmonisk bevægelsesmønster er det en gennemløber jeg vil komme til at bruge fra tid til anden, og dens store styrke er, at den på grund af bærefladen kan fiskes meget langsomt og samtidig højt i vandsøjlen.


Mere endegrej:    Generelt     Kystwoblere     Blinkfremstilling    Woblerfremstilling


Til toppen